top of page

Hvorfor videoansøgninger virker

  • Marie
  • 6. sep. 2017
  • 1 min læsning

Flere og flere arbejdsgivere efterspørger videoansøgninger, når de skal finde den helt rigtige kandidat til jobbet. En videoansøgning kan nemlig fortælle mere om en person på bare få sekunder end en lang, skriftlig ansøgning kan.

DR har interviewet Jon Skålerud, HR senior manager hos Dansk Supermarked, der står bag kæderne Netto, Føtex og Salling, som hvert år ansætter tusindvis af jobsøgende. Jon Skålerud er af den overbevisning, at en kort videopræsentation kan fortælle langt mere om personen end, hvad man har fået i matematik: ”Gennem en videoansøgning giver vi dem en helt ny mulighed for at vise os, hvem de er. Vi får et endnu bedre grundlag for at vælge de helt rigtige ud til en personlig samtale.”

Og det er især i de såkaldte servicefag, at videoansøgningerne hitter. I disse fag skal man nemlig typisk være i kontakt med kunder, og det er derfor ekstra vigtigt for arbejdsgiveren at få en fornemmelse for ansøgerens udstråling, eller for ansøgerens ”twinkle in the eyes” som Lene Houe, HR manager hos Jysk, beskriver det.

Hos Smartjobs anbefaler vi også, at du laver en kort videopræsentation af dig selv og uploader på din profil. Det er super nemt: Du optager en kort video af dig selv med telefonens kamera, åbner Smartjobs app’en uploader filmen på din profil. Er du i tvivl om, hvordan du laver den bedste video, så læs indlægget "Sådan laver du den bedste videoansøgning" her på bloggen, hvor vi guider dig til, hvad du skal huske at få med i din videoansøgning.

God fornøjelse!

 
 
 

Comments


Blogposts

Download app

FOLLOW US

  • Facebook Social Icon
  • LinkedIn Social Icon
  • Instagram Social Icon
bottom of page